Børn & Unge i HVM

Horsens Valgmenighed er for børn. Hver gang, vi har gudstjeneste, samles børnene i børnekirkerne Stjerneskud (førskolebørn), Sputnik (0. - 3. klasse) og Navigator (4. - 7. klasse).

I løbet af ugen samles de forskellige aldersgrupper i klubber enten hver uge, hver 14. dag eller månedligt.

Mere om børnekirkerneMere om vores klubtilbud

Børnekirkerne

 

Stjerneskud

0 år og indtil skolestart

I Stjerneskud springer vi glade ud i livet. Her er trygt og godt at være, vi hygger os med hinanden og hører gode historier fra bibelen. Her er plads til hygge og leg, kreative udfoldelser og sjove aktiviteter.

Er du endnu ikke begyndt at gå i skole - er Stjerneskud lige stedet for dig. Du må gerne tage din far, mor eller en anden med, hvis du har brug for det. Der er Stjerneskud om søndagen, mens de voksne hører prædiken.

Sputnik

0. til 3. klasse

I Sputnik har vi retning mod himlen! Vi tager på ekspeditioner og undersøger alt det med Gud og tro. Vi rejser langt tilbage i tiden og hører spændende historier fra bibelen og snakker om, hvad de mon betyder. Men det er ikke snak det hele - Sputnik er også klippe-klistre, sang, bøn, LEGO og sjove lege.

Hvis du går i 0. til 3. klasse, er en rejse med Sputnik helt sikkert noget for dig. Her kan du være sammen med en masse andre eventyrlystne børn, mens de voksne hører præstens prædiken.

Navigator

4. til 7. klasse

I “Navigator” vil vi udforske og vise vejen til, hvordan livet kan leves med mening og retning. Vi søger vejvisning hos vores Gud i himlen. På vejen møder vi spændende personer, som Gud før i tiden talte gennem, men vi oplever også, at han taler og viser os vej i dag. Sammen hjælper og guider vi hinanden i den retning, som Gud viser os.

Hvis du går i 4. til 7. klasse, er det i ”Navigator”, du vil hænge ud. Her er du sammen med nye eller gamle kammerater - til gengæld er det forbudt for dine forældre. Der er Navigator om søndagen, mens præsten prædiker. Men det sker også, at Navigator tager en tur på skøjtebanen, i bowlinghallen eller på lejrtur.

Drengeklub

Drengeklub for drenge i 4.-6. klasse. Vi mødes 2. fredag i måned kl. 15.30 - 17.30, hvor et par fædre giver den gas sammen med os. Vi spiller boldspil, kører mountainbike, tager en tur i svømmehallen eller bygger tømmerflåde.

Kontakt Cathrine på tlf. 26797507 for at høre nærmere.

 

 

Girls Night

Girls Night er for piger i 4.-6. klasse. Vi hygger, snakker om alt det der fylder fra venskaber til drenge, Gud og tro. Vi laver fede krea projekter og bager kager. Kom og vær med! Vi mødes typisk en fredag aften hver måned.

Kontakt Trine på tlf. 27771339 for at høre nærmere.

 

 

Teenklub

HVMs teenklub er for alle teenagere fra 7. - 10. klasse. Her er der fællesskab og aktion krydret med tid til nærvær og fortrolige snakke. Vi mødes hver tirsdag kl. 19.00 - 21.00. Se teenklubbens program her: hvmteens.dk

Kontakt Torben på tlf. 24480546 for at høre nærmere.

 

 

UngHVM

Et fællesskab for 17-25 årige. Vi mødes typisk om tirsdagen, hvor vi besøger en HVM'er eller kører til Odder og joiner deres ungdomsgruppe.

Kontakt Cathrine på tlf. 26797507 for at høre nærmere.